Hæftelse, inden for juraen dels en pligt, som påhviler en person, fx at hæfte for et pengebeløb, dels et krav mod en ting eller mod en fast ejendom. Ordet hæftelse anvendes i den sidste sammenhæng bl.a. som betegnelse for rettigheder med pant i fast ejendom i modsætning til andre byrder på ejendommen. I tingbogenshæftelsesrubrik noteres den faste ejendoms panterettigheder og de eventuelle udlæg og arrestforretninger, som er foretaget i ejendommen.