Hårsygdomme, forstyrrelser i hårenes struktur og vækst, der ofte medfører synligt spredt eller plettet hårtab. Et hovedhår er i vækstfase ca. 1000 dage; vækstfasen efterfølges af en hvilefase på ca. 100 dage, hvorefter håret falder af.

Mandlig skaldethed (androgenetisk alopeci) udvikles i vekslende grad hos de fleste mænd fra 20-30-årsalderen og omfatter hårene fortil i tindingerne og på issen. Hårsækkene mindskes pga. en arvelig, øget følsomhed for mandligt kønshormon i disse områder. Ved lokalbehandling med lægemidlet minoxidil opnås hos nogle patienter fornyet hårvækst. Ældre kvinder kan udvikle et lignende hårtab. Pletskaldethed (alopecia areata) kan især ses hos børn og unge som skarpt afgrænsede, runde, hårløse pletter i hårbunden; andre behårede områder kan også angribes. Denne form for hårtab er oftest forbigående, men i sjældne tilfælde udvikles vedvarende, fuldstændig skaldethed; årsagen er ukendt, men autoimmunitet synes at spille ind.

Pletvis hårtab med knækkede hår, rødme og skældannelse i hårbunden kan ses ved hudsvamp, især ved kerion Celsi, hvor betændelsen er særlig udtalt. Der er god virkning af svampedræbende lægemidler. Skæleksem i håret viser sig ved kløe, rødme og gule, fedtede skæl i hårbunden; ved psoriasis ses tykke, hvide skælpletter. Hudsygdomme i hårbunden, der fremkalder ar, fx visse bindevævssygdomme, kan efterlade områder med blivende hårtab pga. destruktion af hårsækkene.

Et synligt diffust hårtab kan ses ca. tre måneder efter fx en fødsel eller febersygdomme, der medfører, at et større antal hår end normalt går fra vækst- til hvilefase. Dette fører til et forbigående hårtab, indtil den normale balance er genoprettet. Stofskiftesygdomme og visse lægemidler, der bruges ved kemoterapi, kan undertrykke vækstfasen. Når påvirkningen ophører, vokser håret atter normalt.

Øget behåring (hirsutisme) af mandlig type hos kvinder kan skyldes øget følsomhed for mandlige kønshormoner. Sjældne, medfødte, arvelige forstyrrelser i hårenes struktur kan medføre stærkt nedsat hårfylde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig