Gutturaler, i fonetikken en uhensigtsmæssig og forældet betegnelse for den kategori af konsonanter, der artikuleres bagtil i munden, se også velar.

Faktaboks

Etymologi
Ordet guttural kommer af latin gutturalis, afledt af guttur 'strube'.

Guttural er ligesom ordet strubelyd uden for fagsproget blevet brugt om den raspende lyd, der er karakteristisk for velære og især faryngale frikativer og dermed for sprog, der er rige på sådanne lyde.

Ifølge en tidligere udbredt fordom, der er uden sprogvidenskabelig begrundelse og bl.a. har floreret i ældre underholdningslitteratur, skulle især "primitive" sprog hos vilde stammer være karakteriseret ved "gutturale lyde".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig