Guldmuldvarp
En Grants ørkenguldmuldvarp (Eremitalpa granti) fra Namibia har fanget og er ved at fortære en græshoppe.
Guldmuldvarp
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Guldmuldvarpe er en pattedyrfamilie i ordenen Afrosoricida, som også tæller børstesvinene fra Madagaskar og odderspidsmusen fra Vestafrika. Den omfatter ni slægter med i alt 21 arter, som er udbredt i Afrika fra Cameroun og Uganda i nord til det sydligste Afrika. De lever i underjordiske gange, som de selv har gravet.

Faktaboks

Også kendt som

Chrysochloridae

I størrelse varierer guldmuldvarpene fra 7,5 til 23,5 cm og er på mange måder tilpasset et liv under jorden. De har en plump krop. For- og baglemmer er korte og kraftige og holdes ind under kroppen i modsætning til de ægte muldvarpe (Talpidae), hvis lemmer vender ud til siden. Guldmuldvarpe har fire fingre og fem tæer, der alle er klobærende. Tredje finger har en særlig kraftig klo, der bruges til at grave med. Ydre hale mangler, og ørerne er gemt i pelsen. Øjnene er dækket af en pelsklædt hudlap, og hos Grants ørkenguldmuldvarp (Eremitalpa granti) vokser øjenlågene tidligt helt sammen. Hovedet er tilspidset og ender i en læderagtig snude, der bruges til at grave med. Pelsen er tyk og metalskinnende, varierende fra rød og gul til grøn og violet.

Guldmuldvarpe lever i ørken, savanne, åben skov og dyrkede områder. Gangsystemet har særlige sovekamre enten under jordoverfladen eller i jordvolde over jordniveau. Fæden består af orme og insekter, men de kan også tage mindre hvirveldyr som firben. Der findes både dag- og nataktive arter. I kolde perioder kan de gå i en slags dvale. Ungerne fødes i huler dybt under jorden, normalt i kuld på to.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig