Guldmakrel
Guldmakrellen Coryphaena hippurus er metallisk blågrøn i levende live, men mister hurtigt farven, når den dør.
Guldmakrel
Af /Ritzau Scanpix.

Guldmakreller er en familie af store, langstrakte og farvestrålende pigfinnefisk. De omfatter en slægt med kun to arter fra tropiske og subtropiske farvande.

Faktaboks

Også kendt som

Coryphaenidae

De er meget hurtige svømmere og lever nær overfladen langt til havs. Guldmakreller er rovdyr, som æder mindre fisk, især flyvefisk.

Den største art, Coryphaena hippurus, kan blive mere end 2 m lang og veje op til 40 kg; som regel bliver den dog kun ca. 1 m lang. Det er en populær sportsfisk, der er kendt for at springe højt over vandet.

På engelsk kaldes guldmakreller bl.a. for dolphins, og man ser også ordet dolfiner brugt på dansk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig