guldbroderi

Guldbroderi. Dekorationen på denne festmessehagel, som blev taget i brug i 1994, er tegnet af dronning Margrethe til Århus Domkirke. Stoffet er håndvævet af silke og guld. Broderiet er udført af Lillian D. Christiansen. Liljen på messehaglens bagside er broderet med guldtråd fra Lyon, 6 g rent guld pr. 100 g tråd. I udsnittet ses kronbladenes mønster; det dannes af guldtråde, som dels er fæstnet til stoffet med nedlagt syning, dvs. nedsyningssting med en tråd af samme farve som guldtråden, dels er syet i or nué-teknik, dvs. fæstnet til stoffet med tætte nedsyningssting af farvet tråd. Støvdrageren er også syet i denne teknik, men over kraftig guldtråd for at opnå reliefvirkning.

.
.

Artikelstart

Guldbroderi, broderi med guldtråd på et stof med påtegnet motiv. Guldbroderiet menes at være kommet til Europa fra Kina og Indien over Mellemøsten og Middelhavslandene, se broderi.

Guldtråd bestod i oldtiden og i middelalderen af guld klippet ud i fine strimler; senere af en indertråd af bomuld eller silke, der blev omspundet med en forgyldt metaltråd. Guldtråd kan ikke trækkes igennem stoffet, men nedsys på bundstoffets retside med en voksbehandlet tråd; under arbejdet udspændes stoffet på en syramme.

Sammen med guldbroderi anvendes ofte pailletter, dvs. små, flade cirkelformede plader med hul i midten, lahn, dvs. flade metalbånd, samt cantille, som er forgyldte spiraler, der nedsys på stoffet som perler. Guldbroderi har gennem tiderne hovedsagelig været anvendt som udsmykning på hofdragter og militæruniformer; desuden på kirketekstiler, hvor det stadig anvendes, specielt på antependier og messehagler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig