Guava er arter i slægten Psidium tilhørende myrtefamilien; ca. 100 arter af træer og buske i tropisk Amerika. Navnet benyttes også om feijoa, fx Acca sellowiana, ananasguava.

Faktaboks

Også kendt som

Guajava

Guavafrugten er et bær med mange små, hårde frø. Hos nogle dyrkede arter, fx almindelig guava, Psidium guajava, er den pæreformet, gulliggrøn og med sødligt, farvet frugtkød; det er en af de mest C-vitamin-rige frugter. Guava kan anvendes til potteplante, men giver sjældent frugt.

Guava i madlavning

Guava har en karakteristisk krydret sød smag. Den kan spises rå, men benyttes også til bl.a. syltetøj og chutney og som tilsætning ved fremstilling af rom. Psidium cattleyanum, jordbærguava, har mindre og røde frugter med meget sødt frugtkød.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig