Grøn fluesvamp
Grøn fluesvamp (Amanita phalloides).
Grøn fluesvamp
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Grøn fluesvamp er en art af fluesvamp, der er dødeligt giftig. Hatten er 2-12 cm bred, hvælvet til affladet, glat og fedtet og radiært silkefibret. Dens farve er gulgrøn til olivengrøn, sjældnere hvidlig, evt. med løse flager af hudagtigt fællessvøb. Lamellerne er fri, middelbrede, tætte og hvide. Stokken er 4-15 cm x 1-2 cm, cylindrisk til kølleformet, fint tværbæltet og hvidlig til lyst gulgrøn med en løgformet, 3-4,5 cm bred knold, som har en opstående pose. Grøn fluesvamp har et lamelsvøb, som efterlader en hudagtig ring på stokken. Lugten bliver med alderen vammelt sirupsagtig.

Faktaboks

Også kendt som

Amanita phalloides

Den er almindelig i Danmark, men findes især i de østlige egne. Her vokser den på næringsrig jordbund i løvskove, hvor den danner mykorrhiza med bl.a. eg og bøg. Den kan dog også optræde i parker og haver. Grøn fluesvamp er mest talrig i august-september.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig