Græsrandøje
Græsrandøje (Maniola jurtina) på blåhat.
Græsrandøje
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Græsrandøje er en dagsommerfugl i underfamilien randøjer. Den har et vingefang på 42-52 mm; hunnerne er størst. Oversiden er hos hannen mørkebrun med en stor, mørk plet ved vingeroden og en mindre øjeplet ved spidsen af forvingen. Hos hunnen er der et gult område midt på forvingen og en stor, sort øjeplet med hvid midte. Forvingens underside er hos begge køn orange med en øjeplet ved vingespidsen, mens undersiden af bagvingen er mørk inderst, lys yderst. Larven er grøn og lever på forskellige græsarter.

Faktaboks

Også kendt som

Maniola jurtina

I Danmark er græsrandøje meget almindelig i hele landet. Den findes især, hvor der er højt græs og vilde blomster, fx på enge, i grøftekanter og krat. Græsrandøje er på vingerne fra juni til september. Den overvintrer som larve.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig