Grå stær. Til venstre ses en operation for grå stær, hvorunder en hul ultralydvibrator er indført i øjets forkammer gennem en åbning på 2,5-3 mm. Spidsen af instrumentet svinger med en frekvens på ca. 40.000 svingninger pr. sekund inde i linsen, hvorved det uklare linseindhold knuses. Det knuste linsevæv suges væk gennem sonden, mens der strømmer væske ind i øjet fra et hul på siden af instrumentet for at opretholde øjets form under operationen. Efter fjernelse af det uklare linseindhold indsættes en kunstig linse i den efterladte linsekapsel. Den kunstige linse fastholdes vha. to fjederarme. Til højre ses en model af en kunstig linse.

.

Grå stær. Fremskreden grå stær med grålige reflekser fra uklarhederne i linsen, i dette tilfælde streger og pletter, der næsten sidder som eger i et hjul. Uklarhedernes form og placering kan variere fra person til person.

.

Grå stær er en uklarhed i øjets linse. Grå stær optræder sædvanligvis som en aldersforandring med stigende hyppighed hos mennesker fra 60-årsalderen. Grå stær kan også optræde hos visse dyr, fx ældre hunde. Uklarheder i øjenlinsen kan desuden opstå som følge af både indre og ydre påvirkninger, fx genetiske, ernærings- og stofskifteforstyrrelser, forgiftninger, betændelsestilstande, elektromagnetisk stråling og ulykker. De forskellige typer afspejles i forskellige navne, fx medfødt (cataracta congenita), aldersbetinget (cataracta senilis), som følge af andre sygdomme (cataracta complicata) og forårsaget af ulykke (cataracta traumatica). Uklarheder i øjenlinsen kan have forskellig form, størrelse, lokalisation og farve og er ikke altid symptomgivende.

Faktaboks

Etymologi
stær kommer af middelnedertysk star 'stiv'.
Også kendt som

katarakt

Symptomerne på grå stær er synsnedsættelse, der opleves som en hinde for øjet, som en tåge eller blot som uskarpt syn. Afstandssynet er ofte mere påvirket end læsesynet, og der kan optræde generende lysblænding. Grå stær kan medføre blindhed og er den hyppigste årsag til blindhed i verden med anslået 20 millioner blinde.

Behandlingen af grå stær består i fjernelse af øjenlinsen enten helt, dvs. i dens kapsel, eller blot ved at fjerne dennes indhold.

Et øje uden linse mangler linsens brydning og kan derfor ikke danne et skarpt billede på nethinden. Den manglende brydning blev tidligere erstattet af en såkaldt stærbrille, en kraftig samlelinse med styrke omkring +12 dioptrier. Stærbrillerne var svære at vænne sig til pga. deres høje vægt og indskrænkninger i synsfeltet. En væsentlig bedre synskvalitet opnås med kontaktlinser.

Ved moderne øjenkirurgi åbnes øjenlinsens kapsel, hvorefter indholdet opløses med en ultralydvibrator og suges ud. Herefter anbringes en plastlinse af passende styrke i kapselsækken. Styrken kan forud for operationen computerberegnes på grundlag af bl.a. en ultralydmåling af øjets dimensioner. Man kan altså fx bestemme, om en tidligere nærsynet person skal opereres til en styrke, som ikke kræver afstandsbrille. Operationsteknikkerne udvikles stadig, og der eksperimenteres med at erstatte den hårde plastlinse med et blødere materiale, fx silikone. Målet er at nå frem til en kunstig linse, der kan ændre form og således genskabe ungdommens evne til at fokusere på forskellige afstande. Et sådant fremskridt vil også gøre læsebriller til stæropererede overflødige.

I den vestlige verden stiger antallet af stæroperationer år for år i takt med det stigende antal ældre. I Danmark udførtes i 2013 ca. 50.000 operationer.

Stæroperationer var allerede kendt i antikkens Rom, og beretninger om stærstikkernes bedrifter kan spores op igennem middelalderen til vor tid. Princippet i stærstikning bestod i at skubbe den uklare linse væk fra pupillen med et nålelignende instrument, der blev stukket ind gennem den forreste del af øjet. Herved blev der ofte genskabt et orienteringssyn, men linsen forblev inde i glaslegemet, og operationen kunne medføre forskellige komplikationer. Når disse indtraf, havde stærstikkeren som regel forladt byen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig