gruppe

Gruppe, i socialpsykologien defineret som to eller flere individer, der i en periode forsætligt interagerer, sprogligt eller ikke-sprogligt. Sådanne grupper benævnes også sociale grupper.

Tidsaspektet adskiller de sociale grupper fra kvasigrupper som opløb og mennesker i venteværelse. Interaktionsaspektet adskiller dem fra anonyme statistiske grupperinger som tv-seere, arbejdsløse og unge.

Grupper inddeles efter sociale processer og strukturelle dimensioner som kommunikationens karakter, graden af intimitet blandt gruppemedlemmer, formål, størrelse og sammensætning. Ved en kombination af disse to dimensioner skelnes ofte mellem: naturlige og eksperimentelle grupper; formelle og uformelle grupper; primære og sekundære grupper; temporære og varige grupper; medlemskabs- og referencegrupper.

Se også gruppepsykologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig