Grundvandsforurening er en kvalitetsforringelse af grundvandet i forhold til dets naturlige kvalitet. Man taler således både om grundvandsforurening i forbindelse med optræden af miljøfremmede stoffer som fx olieprodukter, organiske opløsningsmidler og sprøjtemidler i grundvandet og i forbindelse med markante stigninger i et ellers stabilt indhold af naturligt forekommende stoffer som nitrat, sulfat, klorid og tungmetaller som for eksempel nikkel.

Kilder til grundvandsforurening

Kilderne opdeles i punktkilder, fx kemikaliedepoter, lossepladser, olie- og benzinanlæg, kloakledninger, jernbaner og veje, og fladekilder, fx landbrug, gartneri, plantager, industri- og byområder samt luftbårne forureninger som fx sprøjtemidler og svovldioxid. Også intensiv grundvandsindvinding, som kan give for kraftige sænkninger af grundvandsspejlet, kan medføre grundvandsforurening med saltvand og med sulfat og tungmetaller ved iltning af pyrit (svovlkis).

Overskridelse af grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/l blev tidligere fundet i 1/3 af de grundvandsforekomster i EU-landene, hvorfra der fandtes oplysninger. Der ses tydelige forbedringer, idet tallet for perioden 2008-11 var på 14,4 %.

Danmark

I 1960'erne fokuserede man på olie- og benzinanlæg samt nedsivningsanlæg for spildevand som årsag til grundvandsforurening. I 1960'erne viste undersøgelser ikke tegn på den nitratforurening, som erkendtes i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, og som resulterede i den første Vandmiljøplan i 1987. Nitratforureningen hidrører langt overvejende fra landbruget og skyldes udvaskning af gødningsstoffer. Fra begyndelsen af 1980'erne blev også kemikaliedepoter og forurenede industrigrunde erkendt som et grundvandsforureningsproblem, der resulterede i Kemikalieaffaldsdepotloven i 1983, senere Lov om forurenet jord.

I begyndelsen af 1990'erne intensiveredes systematiske undersøgelser for sprøjtemidler i grundvandet, og disse undersøgelser gav foruroligende resultater, idet spor af såvel sprøjtemidler som deres nedbrydningsprodukter er vidt udbredt i grundvandsmiljøet. De senere år har fund af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter i grundvandet steget til ca. 38 % af de foretagne prøver, og der er fundet indhold over grænseværdien for drikkevand i ca. 12 % af prøverne (2014). Der er især tale om pesticider, der i dag er forbudt eller kun må bruges i begrænsede mængder.

Grundvandsforureningen i Danmark har siden midten af 1990'erne antaget et omfang, så den udgør en trussel mod den traditionelle, decentrale vandforsyning baseret på simpel vandbehandling (se drikkevand).

Grundvandsbeskyttelse

Man søger at beskytte grundvandet mod forurenende stoffer, oftest gennem regulering af arealanvendelsen. Grundvandsbeskyttelse har generelt til formål at bevare kvaliteten af grundvandsmiljøet som en del af det øvrige vandmiljø af hensyn til bevarelsen af et alsidigt plante- og dyreliv i vandløb, søer og øvrige vandområder. Specielt gennemføres grundvandsbeskyttelse af hensyn til vandforsyningen, som i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Grundvandets naturlige beskyttelse afhænger af sammensætningen af og de kemiske og bakteriologiske forhold i de jordlag, som det nedsivende vand passerer fra jordoverfladen til grundvandszonen, samt af grundvandets trykforhold.

Lovgivning

Grundvandsbeskyttelse er i Danmark i vidt omfang reguleret gennem lovgivning, specielt Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven, og er genstand for en samlet planlægning og indsats i et samarbejde mellem staten og kommunerne. Det store gennembrud i lovgivningen skete i 1998 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og medførte en langt mere målrettet grundvandsbeskyttelse gennem tilvejebringelse af områdevise indsatsplaner på grundlag af meget detaljerede grundvandsundersøgelser baseret på gebyrer fra vandforsyningerne og andre vandindvindere. Ved etablering af boringer til vandforsyning udlægges forskellige beskyttelseszoner til forebyggelse af forurening i boringens nærmeste omgivelser.

Overvågning

I forbindelse med den første Vandmiljøplan blev der i 1988 etableret et overvågningsprogram, som omfatter alle dele af vandmiljøet, herunder grundvandet. Overvågningsprogrammet for grundvandet er af hensyn til drikkevandsforsyningen mere omfattende end det øvrige overvågningsprogram. Det er baseret på målinger af en lang række kemiske stoffer i grundvandet på særligt udvalgte lokaliteter i kombination med målinger i vandværkernes boringer og i drikkevandet.

I dag indgår grundvandsovervågningsprogrammet i det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, NOVANA. Gennem overvågningsprogrammet er det påvist, at de initiativer, som er taget siden den første Vandmiljøplan for at nedbringe nitratforureningen, har givet resultater i det yngste grundvand. Endvidere er hyppigheden af fund af sprøjtemidler i vandværkernes indvindingsboringer aftagende, hvilket har som årsag, at boringer med fund løbende er blevet lukket.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig