greve

Greve. En af de første, Christian 5. udnævnte til greve, var feltherren Hans Schack til Schackenborg. Grevepatentet af 25.5.1671, der nu ligger i Rigsarkivet, er udfærdiget på pergament og til dels skrevet med guldbogstaver. I midten er grevevåbnet gengivet; forneden hænger kongens guldsegl.

.

Greve, fornem adelstitel. Grever kendes i Frankerriget fra ca. 500, og de blev i de følgende århundreder ansvarlige for den kongelige retshåndhævelse og militære organisering i grevskaber, fx i grænseområder som markgrever. En særlig gruppe var "paladsets grever" i kongens direkte tjeneste, i Det Tysk-romerske Rige Pfalzgrever.

Faktaboks

etymologi:
Ordet greve kommer af middelnedertysk greve, af omstridt opr.; latin comes, fransk comte, italiensk conte, engelsk earl.

Fra 700-t. til 800-t. blev grevetitlen i praksis arvelig, og gennem middelalderen blev store grevskaber som Champagne, Toulouse og Flandern og i Tyskland fx Brandenburg selvstændige fyrstendømmer af stor politisk, økonomisk og kulturel betydning. I England var kongemagten efter den normanniske erobring stærkere, og greverne mindre selvstændige.

I Danmark blev grevetitlen tillagt sidelinjer af kongehuset fra midten af 1200-t., fx grev Jakob af Halland, som førte en selvstændig og delikat balancepolitik mellem den danske og den norske krone. I Sverige genindførtes grevetitlen så småt fra 1561, og i Danmark vendte den tilbage i 1671, da man under enevælden oprettede en titeladel. Her blev det bestemt, at der til oprettelse af et grevskab krævedes en jordbesiddelse på 2500 tdr. htk. Blandt de første grevskaber var Griffenfeld i Norge, som blev overgivet til Peder Schumacher, en af initiativtagerne bag oprettelsen af titeladelen. Greve er i dag en titel uden særlige privilegier. Se også adel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig