Graptolit af slægten Monograptus fra Silur. Af /Photograph From The Natural History Museum Collection/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

graptolitter

Graptolitter af slægten Diplograptus i dicellograptusskifer fra Ordovicium. Diplograptus hører til de graptoloide graptolitter og har sandsynligvis levet planktonisk.

.

Artikelstart

Graptolitter er en uddød gruppe af marine, kolonidannende organismer. På baggrund af skelettets struktur betragtes graptolitter som en klasse af hemichordater, men slægtskabet er omdiskuteret. Graptolitter kendes fra Mellem Kambrium til noget op i Karbon (ca. 536-330 mio. år før nu).

Faktaboks

Etymologi
af græsk graptos 'skrevet, forsynet med tegn', af graphein 'skrive', og lithos 'sten'.
Også kendt som

Graptolithina

Udseende og opbygning

Skelettet bestod af et proteinholdigt, organisk materiale, og graptolitter er derfor oftest bevaret som forkullede hinder. Bløddele har man ikke fundet spor af, så antagelser om kolonivækst og funktion er baseret på skeletstrukturer og -morfologi vurderet ud fra sammenligning med nulevende hemichordater.

Graptolitter er opbygget af et meget varierende antal korte rør eller bægre, theca, der er under 1 mm lange, og som hver især har huset et zooid. Alle zooider har været forbundet igennem et stolon-system, og i lighed med hemichordaterne kan man formode, at graptolitternes zooider har filtreret fødeemner fra vandet ved hjælp af (måske to) grenede tentakler. Hos nogle arter indeholdt kolonien op mod 30.000 zooider, mens andre arter dannede kolonier med blot tre zooider. Kolonien dannedes ved knopskydning fra et kræmmerhusformet begyndelseszooid, hvis skelet, sicula, altid afviger i udseende fra de efterfølgende thecae. Knopskydningsmønstret er karakteristisk for de enkelte arter, og antallet af grene i kolonien fastlægges i de allertidligste knopskydningsfaser.

Sicula er ofte forsynet med en pig, nema, i sin spidse ende, og i de grupper, der består af blot to sammenvoksede grene, forlænges denne som en central stok, virgula, igennem hele koloniens længde. I særlig velbevarede kolonier kan virgula være yderligere forlænget og danne en struktur, der er tolket som en "flydeblære". Flere andre sjældent bevarede udvækster er ligeledes tolket som flydestrukturer.

Inddeling

En dendroid graptolit (Cyrtograptus murchisoni) i skifer fra Silur. De dendroide graptolitter har formentlig siddet fasthæftet på havbunden.

.

Graptolitter inddeles i to hovedgrupper: Dendroide graptolitter er karakteriseret ved to typer theca og mange grene, mens de graptoloide graptolitter kun indeholder én slags theca og en eller få grene i hver koloni. Alle graptoloide og nogle dendroide graptolitter har været planktoniske; deres fossiler findes vidt udbredt over hele Jorden, også i mørke skifre aflejret i iltfrie miljøer. Fossiler af de fleste busklignende dendroide graptolitter har derimod en meget lokal forekomst, og disse former antages at have levet fasthæftet til bunden. Ved deres fordeling i de geologiske lag har de globalt udbredte arter ofte stor betydning for inddelingen af de geologiske lagserier, og den klassiske inddeling af Ordovicium og Silur er i det store og hele baseret på graptolitter.

Deres organiske skelet optræder i to typer med meget forskellig struktur. Det primære skelet er opbygget af sammensatte ringe, der danner et rør med ensartet tykkelse igennem hele kolonien; denne struktur er identisk med skeletstrukturen hos visse hemichordater. Det sekundære skelet, der ligger som en bark uden på det primære lag, er uden modstykke blandt de øvrige hemichordater, og det er særlig kraftigt udviklet hos de dendroide graptolitter. Opbygningen af det sekundære skelet tyder på, at de enkelte zooider hos visse arter muligvis har kunnet forlade deres theca, forankret med en elastisk stolon.

Udbredelse

Graptolitter er almindelige på Bornholm i skifre fra Ordovicium og Silur (Cyrtograptusskifer, Rastritesskifer), hvor de for det meste findes som fladtrykte, forkullede hinder. Undertiden har pyrit udfyldt skeletternes hulrum, således at de fremtræder med deres oprindelige form.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig