grand opéra

Grand opéra, (fr. 'stor opera') romantisk operagenre, der opstod i Paris omkring 1830 og varede indtil slutningen af århundredet. Grand opéra er karakteriseret ved at være gennemkomponeret til forskel fra opéra-comique, der har talte dialoger.

En grand opéra har fem eller fire akter, stor orkesterbesætning, store kor, der spiller en central rolle, og et betydeligt antal virtuose solistpartier. Desuden indeholder den længerevarende balletindslag og danseoptrin.

Librettoen, der ofte var af forfatteren Eugène Scribe, var et kærlighedsdrama i historiske eller mytologiske rammer, og ved hjælp af avanceret scenemaskineri blev operaforestillingerne overdådige udstyrsstykker med spektakulære sceniske effekter og kulisser. Den nye operagenre blev meget populær hos tidens publikum og bredte sig snart til udlandet især til Italien og Tyskland.

De mest fremtrædende komponister af grand opéra var Daniel-François-Esprit Auber med La Muette de Portici (Den stumme i Portici, 1828), Jacques Fromental Halévy med La Juive (Jødinden, 1835) og ikke mindst Giacomo Meyerbeer, der var den centrale skikkelse i udformningen af genren med operaerne Robert le Diable (Robert af Normandiet,1831), Les Huguenots (Huguenotterne, 1836), Le Prophète (Profeten, 1849) og L'Africaine (Afrikanerinden, 1865). Særligt bemærkelsesværdig er Charles Gounods opera Faust, der 1859 blev uropført som opéra-comique, men som komponisten omarbejdede til en grand opéra 10 år senere.

Også italienske komponister skrev grands opéras til Pariseroperaen: Gioachino Rossini Guillaume Tell (Wilhelm Tell, 1829), Gaetano Donizetti La Favorite (1840) og Giuseppe Verdi Les Vêpres siciliennes (Siciliansk vesper, 1855) og Don Carlos i en specielt fransk version (1867).

Richard Wagners opera Tannhaüser blev efter omarbejdelse opført i Paris 1861, mens Rienzi, først uropført i Dresden 1842, fik premiere i Paris 1869. Nogle mener desuden, at Ambroise Thomas’ Hamlet (1868), Verdis Aida (1871), Amilcare Ponchiellis La Gioconda (1876) og Hector Berlioz’ Les Troyens (Trojanerne, 1863 og 1890) skal henregnes til genren.