gramfarvning

Gramfarvning har sammen med bakteriernes form og indbyrdes lejring betydning for bestemmelsen af art eller type. Øverst tv. ses gramnegative stave lejret tilfældigt. Øverst th. gramnegative kokker (runde bakterier) lejret parvis (diplokokker). Nederst tv. store grampositive stave lejret i kæder, og nederst th. grampositive kokker lejret i klaser. Forstørret 1100 gange.

.

Gramfarvning, metode til farvning af bakterier. Metoden blev udviklet af den danske læge Chr. Gram i 1884 og er siden anvendt verden over til identifikation af bakterier.

Vha. gramfarvning kan man opdele bakterier i to store grupper: de grampositive (G+) og de gramnegative (G-). Baggrunden herfor er en forskel i bakteriernes cellevæg, bl.a. er indholdet af peptidoglykan større hos grampositive, og deres cellevæg er tykkere. De grampositive holder derfor bedre på farvestoffet krystalviolet, som bakterierne indledningsvis farves med. Ved efterfølgende behandling med alkohol vil de grampositive beholde farven, mens de gramnegative affarves. For også at gøre de gramnegative bakterier synlige kontrastfarves med karbolfuchsin. Ved mikroskopi af et gramfarvet præparat vil grampositive bakterier fremtræde blåviolette pga. krystalviolet, mens gramnegative bakterier er røde af karbolfuchsin.

Gramfarvning er nem og hurtig at udføre og anvendes bl.a. ved diagnosticering af bakterieinfektioner.

Se også antibiotika.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig