Grænsemøder er en betegnelse for forhandlinger om bilæggelse af stridigheder, der bliver ført på et område, hvor de pågældende magters territorier mødes – på grænsen.
En fred mellem kejser Karl den Store og den danske konge, Hemming 1., blev i 811 sluttet ved Ejderen.
De nordiske konger mødtes i ældre middelalder ved Göta Älv, i renæssancen ved Brömsebro mellem Blekinge og Småland eller på broen over grænsebækken ved Knærød i Halland.
Ved Stettinfreden efter Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 blev der i fredstraktaten indført en bestemmelse om, at repræsentanter for det danske og det svenske rigsråd skulle holde forligsmøder på grænsen, hvis der opstod stridigheder mellem de to riger. I 1629 forhandlede Christian 4. og Gustav 2. Adolf ved Ulvsbäckmødet i Ulvsbäck præstegård i Småland nær grænsen til Skåne og Halland.
Hensynet til stormagternes prestige og den diplomatiske balance har dikteret flere grænsemøder i nyere tid: Pyrenæerfreden i 1659 mellem Frankrig og Spanien sluttedes på en ø i floden Bidasoa, og i 1807 vandt Napoleon Aleksander 1. af Rusland for sig ved Tilsitfreden (Sovetsk) ved Nemunasfloden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.