gråhval

Gråhval (Eschrichtius robustus).

.

Artikelstart

Gråhval, Eschrichtius robustus, bardehval, som bliver op til 15 m og vejer op til 35 t. Kroppen er grå, men bevoksninger af rurer (små krebsdyr) giver dyret en mere spraglet fremtoning. Gråhvalen er den eneste nulevende repræsentant for gråhvalfamilien (Eschrichtidae), der har 2-5 bugfurer, og som mangler en veldefineret rygfinne. Gråhvalslægten og -familien, der er opkaldt efter den danske hvalforsker D.F. Eschricht, er nærmest beslægtet med finhvalerne.

Gråhvalen forekommer i dag kun i det nordlige Stillehav, men fandtes op til slutningen af 1600-t. ligeledes i Nordatlanten og er bl.a. dokumenteret subfossilt fra den indre Østersøs østkyst. I det nordlige Stillehav findes to bestande, en californisk og en koreansk. Sidstnævnte er i dag næsten udryddet. Den californiske bestand er kendt for den længste vandring blandt pattedyr: fra Beauforthavet i nord gennem Beringsstrædet mod syd til Den Californiske Golf og tilbage igen, dvs. to gange 9500 km. Den koreanske bestand foretog en lignende vandring langs Asiens østkyst. Den nuværende verdensbestand anslås til 15.000-22.000 dyr og er dermed efter en regulær rovdrift nået op på samme størrelse som før hvalfangstperioden.

Gråhvalen lever af havbundens hvirvelløse dyr og har sin helt egen fødesøgningsteknik. Den roder med den ene side af hovedet op i havbunden og sier indholdet af fødedyr fra. Barderne er gullige og stride og forholdsvis korte (5-25 cm). Der er 130-180 på hver side af overkæben. Gråhvalerne bliver kønsmodne, når de er 11-12 m (hunner større end hanner). Ungen er ved fødslen knap 5 m.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig