Reguleringen af mediernes indhold og handlemåde sker i Danmark på to måder – dels ved almindelig lovregulering (egentlige retsregler, f.eks. straffelovens § 267 om injurier), der kan håndhæves ved domstolene, og dels ved presseetiske regler – benævnt som reglerne om god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det samme fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis. Det nærmere indhold af begrebet god presseskik er ikke fastlagt i medieansvarsloven eller af Menneskerettighedsdomstolen.

Kravet i medieansvarsloven om god presseskik skal ses i lyset af den vedvarende diskussion om forholdet mellem mediernes ytringsfrihed og de modstående hensyn, f.eks. borgernes ret til ikke uberettiget at få krænket deres ret til privatliv. For at undgå flere egentlige retsregler, der begrænser ytringsfriheden, skal mediernes indhold og handlemåde være i overensstemmelse med god presseskik. Medierne skal således både overholde den almindlige lovgivning og reglerne om god presseskik.

Som bilag til medieansvarsloven fra 1992 var optrykt en vejledning for god presseskik. Pressenævnet behandler klager over tilsidesættelse af god presseskik. Ved denne klagesagsbehandling tager Pressenævnet udgangspunkt i denne vejledning (opdateret i 2013), men vurderer også på uskreven grundlag om god presseskik er tilsidesat (f.eks. fordi mediet ikke har overholdt en aftale med en kilde til en artikel. Se f.eks. Pressenævnets kendelse 2022-80-0806).

Vejledningen om god presseskik er inddelt i fire punkter: Grundlæggende synspunkter, korrekte meddelelser (afsnit A), adfærd i strid med god presseskik (afsnit B) og retsreportage (afsnit C). Vejledningen kan findes på Pressenævnets hjemmeside. Hvert afsnit i vejledningen indeholder en del regler. Alle reglerne er naturligvis vigtige, så derfor fremhæves her alene den første regel i afsnit A:

Den første regel i afsnit A siger, at det "er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte."

Det følger af denne regel, at medierne skal fortælle sandheden, og at denne sandhed skal være dokumenteret (så langt det er muligt). Denne regel er ikke mindst vigtig i "fake-news-tider", altså i tider, hvor mange f.eks. på de sociale medier formidler deres egen version af sandheden. De etablerede medier, der er omfattet af medieansvarsloven, har derfor en vigtig opgave og et stort ansvar på dette felt.

Pressenævnet behandler en del sager, hvor reglen om korrekte meddelelser indgår. Se f.eks. Pressenævnets kendelse 2022-80-0799, hvor en oplysning i et medie fremstod som et faktum, uagtet oplysningen ikke var korrekt. Pressenævnet udtalte kritik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klage over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie eller direkte til Pressenævnet (se dog stk. 3 om klager over DR's, TV2/Danmark A/S' eller de regionale TV 2-virkomheders overtrædelser). Klagefristen er i begge tilfælde 12 uger fra offentliggørelsen. Hvis klagen er rettet til mediet, og klager ikke får medhold, kan klager indbringe massemediets afgørelse for Pressenævnet.

Mange medier deltager i mærkningskampagnen "Vi tager ansvar og er tilmeldt Pressenævnet", hvor ordet "Pressenævnet" er skrevet med nævnets eget logo. Baggrunden for kampagnen er, at medierne gerne vil oplyse mediebrugerne om, at medierne ønsker at stå til ansvar for indholdet i deres medie.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig