gnose

Gnose, udtryk anvendt især inden for neuropsykologi og klinisk psykologi om forbindelsen mellem sansning og begreb, om den umiddelbare genkendelse af genstande og egen krop gennem det samlede sanseindtryk. Dyrs erkendelse sker som gnose, der er en ikke-symbolpræget funktion.

Gnose eller gnostisk aktivitet hører til hjernens mere komplicerede aktiviteter. Gnose indgår sammen med den bevidste håndtering af genstande (praksi) og mere symbolprægede funktioner, navnlig sprogfunktionen, i det neuropsykologiske grænsefelt, hvor krop og psyke går ud i ét.

Gnose omfatter erkendelse af alle slags sanseindtryk, fx syn, hørelse og følesans. Derfor vil en række forskellige hjerneskader kunne ramme disse aktiviteter med forskellige former for agnosi til følge: Fx optisk agnosi, akustisk agnosi, taktil agnosi, hvor erkendelse gennem hhv. syn, hørelse og berøring er skadet. Hvis skaden er sket i hjernens forreste dele, pandelapperne, forringes selve erkendelsen og begrebsdannelsen i det kognitive system. Disse typer hjerneskader får oftest store psykiske virkninger for den ramte person, fordi både sansning, erkendelse og evnen til udtryk og sammenhængende handlinger rammes. Man taler da om en kombination af agnosi, afasi og apraksi.