glimmerskifer

Glimmerskifer, metamorf bjergart med veludviklet skifrighed og en kornstørrelse så stor, at mineralkornene kan ses med det blotte øje. Bjergarten er rig på mindst et af glimmermineralerne muskovit og biotit, der almindeligvis ligger i mm-tynde lag adskilt af tynde lag domineret af mineralerne kvarts og feldspat. Glimmerskifer kløves let langs de glimmerholdige lag og indeholder ofte mineralet granat, som kan ledsages af staurolit og et af mineralerne andalusit, kyanit og sillimanit.

Glimmerskifer dannes ved mellem- og højgrad regionalmetamorfose af lerede sedimenter og tilhører schist-gruppen af metamorfe bjergarter. Se også metamorfose.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig