Glaselektrode.

.

Glaselektrode, instrument, som bruges ved elektrometrisk bestemmelse af vandige opløsningers surhedsgrad, pH, der er et mål for koncentrationen af hydrogenioner i væsken.

Hjertet i en glaselektrode er en lille, sædvanligvis kugleformet glasbeholder. Kuglens diameter er ca. 5-10 mm. Glasset er meget tyndt, omkring 0,01 mm. De anvendte glastyper er natrium- eller lithiumglasser med sammensætninger som fx 72 % SiO2, 6 % CaO og 22 % Na2O.

Ved at behandle glasset med passende sure vandige opløsninger udbyttes natriumionerne i glassets overflade med hydrogenioner. Glaskuglen er fyldt med en væske med et veldefineret pH, fx 0,1 M saltsyre (HCl), og i denne væske er anbragt en indre referenceelektrode, fx sølv belagt med sølvklorid. En ydre referenceelektrode af samme slags er normalt bygget sammen med glaskuglen i én enhed, som kaldes glaselektrode eller kombinationselektrode. Når denne dyppes ned i den væske, hvis pH skal måles, opstår der en elektrisk spændingsforskel mellem glassets indre og ydre overflader, fordi der bliver forskellige koncentrationer af de positivt ladede hydrogenioner i glassets ydre og indre overflader. Denne elektriske spænding kan via referenceelektroderne måles med et særligt voltmeter (pH-meter), der omsætter det elektriske signal til pH-enheder.

I pH-området 1-10 er glaselektrodens elektriske spænding proportional med forskellen mellem den indre og den ydre opløsnings surhedsgrad.

Glaselektroden tilhører gruppen af ionselektive elektroder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig