Glansbiller
Glischrochilus quadripunctatus er en almindelig glansbille i Danmark. Den findes i tilknytning til nåletræer, hvor den bl.a. lever af udsivende saft.

Glansbiller er en familie af små biller. Der kendes ca. 4.500 arter, som er udbredt over det meste af verden; de fleste dog i varmere egne. I Danmark findes ca. 50 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Nitidulidae

De bliver ca. 1-20 mm lange, om end langt de fleste arter ikke når en længde på mere end ca. 5 mm. Glansbiller er ofte mørke, mere eller mindre ensfarvede biller. Der er dog stor variation i farvetegningen, og visse arter er mere farvestrålende med fx orange tegninger eller et grønligt, metallisk skær.

Mange glansbiller lever af udsivende plantesaft, mens andre æder svampe, rådnende frugt og plantedele eller ådsler. Flere arter besøger blomster, heriblandt den danske glimmerbøsse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig