gepard

Gepard med sit bytte, en impala. Amboseli National Park, Kenya. Tidlig morgen.

.

To geparder (Acinonyx jubatus).

.

Gepard.

.

Leopard. Leoparder jager alene. Byttet fanges fra baghold, eller leoparden sniger sig ind på det og fanger det i en kort spurt.

.

Gepard i Masai Mara, Kenya.

.

Artikelstart

Gepard, Acinonyx jubatus, jagtleopard, en af de store katte. Den vejer 40-60 kg og måler fra snude til halespids op til 200-220 cm, hvoraf halen udgør 60-70 cm. Geparden har et meget lille hoved i forhold til kroppen, lange ben, en lang elastisk rygsøjle og lang hale. Kløerne kan kun trækkes ganske lidt tilbage og stikker derfor altid frem, næsten som hos en hund. Trædepuderne er hårdere end hos andre katte og forsynet med længdegående hudfolder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gepard kommer af fransk guépard, måske af italiensk gattopardo 'kat-leopard', formen påvirket af fransk guêpe 'hveps'.

Den myndeagtige kropsbygning og føddernes specialisering gør sammen med andre anatomiske og fysiologiske tilpasninger geparden til det hurtigste landlevende pattedyr. Den kan præstere hastigheder på op til 110 km/h, dog kun over kortere strækninger, dvs. 300-400 m.

Gepardens pels er blegt lysegul med små runde, sorte pletter. Den karakteristiske sorte tårestribe, der løber på hver side af hovedet fra øjenkrogen til mundvigen, giver dyret et melankolsk ansigtsudtryk. De små ører er sorte med gulbrun basis. Der er nogle få sorte ringe yderst på halen, som ellers er plettet på oversiden og ensfarvet lys på undersiden. Ungerne, normalt 2-4 pr. kuld, fødes med en lang, ulden, blågrå manke, som gør dem svære at se for savannens øvrige rovdyr.

Geparden færdes alene eller nogle få sammen. Dens foretrukne bytte er Thomsons gazelle, Grants gazelle (se gazeller) og impala, men geparden tager også mindre bytte som harer og fugle. Den jager oftest alene og sniger sig under jagten ind på byttet for så at sætte efter det i en fantastisk spurt, hvor den lange hale benyttes som kontravægt under bratte kursændringer. Når byttet er indhentet, slår geparden det omkuld med slag af forpoterne, hvorefter det gribes i struben med et kraftigt bid. I modsætning til de andre store katte jager geparden helst ikke, når det er mørkt, men foretrækker skumringen eller morgengryet.

Geparden var tidligere vidt udbredt på tørre græsstepper og åben savanne fra Indien over det sydvestlige Asien og Arabien til Afrika. Den er muligvis udryddet i hele sit oprindelige asiatiske udbredelsesområde, måske med undtagelse af nogle små restbestande i Baluchistan og Iran. I store dele af Afrika er den i hurtig tilbagegang. Kun i Øst- og Sydafrika, hvor arten bedre end andre steder synes at kunne overleve tæt på mennesker, findes der talstærke bestande. Forfølgelse samt store reduktioner af leveområder og byttedyrbestande er de vigtigste årsager til tilbagegangen.

Geparden kan tæmmes og dresseres næsten som en hund. Tamme geparder har tidligere været brugt som statussymboler i adelige kredse og mange steder også til jagt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig