Geometrisk isomeri, mere almindeligt kaldet cis-trans isomeri, beskriver isomerien på en simpel dobbeltbinding.

Præfikserne cis og trans stammer fra latin og betyder henholdsvis "denne side af" og "den anden side af". I kemi angiver cis, at de funktionelle grupper (substituenter) er på samme side af en plan (typisk en dobbeltbinding), mens trans angiver, at de er på modsatte sider.

Cis–trans-isomerer er stereoisomerer, dvs. par af molekyler, der har samme formel, men hvis funktionelle grupper har forskellige rummelige orienteringer. Cis- og trans-isomerer forekommer både i organiske molekyler og i uorganiske koordinationskomplekser.

Cis- og trans-betegnelser anvendes ikke i tilfælde af konformationel isomeri, hvor de to geometriske former let kan konvertere. Hvis der er flere substituenter på dobbeltbindingen bruges E og Z i stedet for cis og trans. E står for entgegen 'modsat' og Z for zusammen 'sammen'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig