Geigertæller. Den indkommende stråling ioniserer gassen i røret, hvilket bevirker, at en kaskade af elektroner (e-) løsrives og tiltrækkes af den positive elektrode (her en leder i midten af røret). Ved stødprocesser undervejs kan der dannes UV-lys, som også kan ionisere gassen og derved skabe nye elektronkaskader. Det resulterende, elektriske strømstød (signalet) kan detekteres, fx i et tælleværk eller som et klik i en højtaler.

.

En geigertæller er et elektronisk instrument til måling af intensiteten af ioniserende stråling ved tælling af enkelte fotoner og ladede partikler.

Faktaboks

Etymologi

Instrumentet er opkaldt efter tyskeren Hans Geiger, der konstruerede det i 1913, og som senere forbedrede det sammen med Walther Müller (1905-1979).

Også kendt som

Geiger-Müller-rør, GM-rør

Geigertælleren kan ikke bestemme strålingens energi, men registrerer alene antallet af ioniserende begivenheder, der rammer den i et givet tidsrum. Den kan registrere ionisation fra alfapartikler og betapartikler samt fra gammastråler.

Geigertælleren anvendes i vid udstrækning i eksperimentel fysik, i den nukleare industri, i dosimetri og indenfor strålingsbeskyttelse. Den er en af de mest anvendte strålingsdetektorer takket være dens robuste og simple opbygning og overkommelige pris.

Opbygning

En geigertæller består af en lille cylinderformet beholder fyldt med en ædelgas (typisk helium, neon eller argon) ved et tryk på ca. 0,1 bar, der registrerer strålingen, og af et elektronisk kredsløb, der viser måleresultatet (antal tællinger per sekund). Beholderen, også kaldet et Geiger-Müller-rør eller et GM-rør, indeholder to elektroder, hvoraf den ene er udformet som et cylindrisk rør og den anden som en tynd leder, der løber langs rørets akse. Stråling, der træffer geigertælleren, ioniserer gassen. Når elektroderne er tilsluttet en spændingskilde, for eksempel således at den tynde leder er en anode (tilsluttet positiv spænding) accelereres de fra gassen løsrevne elektroner mod denne elektrode og detekteres som et elektrisk strømstød, der nemt kan måles og tælles.

Ved spændinger på nogle hundrede Volt er strømmen proportional med ioniseringen, og apparatet kaldes da en proportionaltæller. I Geigertællere anvendes højere spændinger, typisk mellem 400 og 900 Volt, hvorved den primære ionisering fører til en kaskade af sekundære ioniseringer og et stort registreret elektrisk signal. Signalets størrelse bliver hermed uafhængigt af graden af ionisering og typen af stråling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig