Gastrin, hormon, der stimulerer mavesækkens produktion af saltsyre. Gastrin frigøres, når der er føde i mavesækken. Det blev opdaget i 1905 af den britiske fysiolog John Sydney Edkins (1863-1940).

Faktaboks

Etymologi
Ordet gastrin kommer af græsk gaster 'mave' og -in.

Gastrin produceres af celler i mavesækkens nederste del og i den øverste del af tolvfingertarmen. Herfra når det via blodet frem til de syreproducerende celler i mavesækkens øverste del, hvor det bindes til modtagemolekyler (receptorer) i cellemembranen. Gastrin dannes ud fra et polypeptid-forstadium, progastrin, i forskellige former, hvoraf gastrin-17 (med 17 aminosyrer) og gastrin-34 er de vigtigste.

Ved den almindelige mavesårssygdom produceres for meget gastrin, hvilket forklarer mavesækkens øgede syreproduktion. Visse svulster i bugspytkirtlen og tolvfingertarmen, gastrinomer, producerer store mængder gastrin, der fører til svær mavesårssygdom. Også svulster ved tyktarmskræft, lungekræft, kræft i bugspytkirtlen og æggestokkene producerer gastrin, om end i små mængder; betydningen heraf kendes ikke. Da gastrin kan stimulere cellevækst, er det af interesse for kræftforskningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig