Gassporing, C-sporing, militær betegnelse for metode til bestemmelse af omfang, type og koncentration af formodet eller konstateret forurening med kemisk kampstof for derudfra at kunne vælge passende beskyttelsesforanstaltninger. Der anvendes særligt sporemateriel (sporepapir, sporepulver, sporebrik eller sporepumpe med sporerør), hvor tilstedeværelsen af et kemisk kampstof kan påvises ved en farvereaktion.