Gasolie, raffinaderiprodukt, som anvendes til fyring, især i parcelhuse. Navnet stammer fra en ældre anvendelse, idet man ved fremstilling af vandgas (carbonmonoxid og brint) kunne forøge brændværdien af denne (karburering) ved krakning af gasolie. Ved destillation af råolie ved atmosfærisk tryk er gasolie den fraktion, der har kogepunkt mellem 200 °C og 350 °C. Endvidere opstår der gasolie ved vakuumdestillation af bundproduktet fra den atmosfæriske destillation og forskellige konverteringsprocesser. Svovlindholdet må ikke overskride 0,2 %, og derfor må nogle af gasolierne afsvovles.

Dieselolie er gasolie, til hvilken der stilles særlige krav mht. antændelighed (cetantal) og egenskaber ved lave temperaturer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig