Garvebusk, Coriaria, slægt med ti arter af lave buske med højst disjunkt (spredt) udbredelse: Chile, Peru, Mexico, New Zealand, Østasien og Middelhavsområdet. Bladene indeholder store mængder garvesyre og kan bruges til garvning af læder.