gartner

Gartner, betegnelse, som i 1800-t. afløste urtegårdsmand og podemester; i dag en faguddannet person med praktisk og teoretisk gartneruddannelse.

Faktaboks

etymologi:
Ordet gartner kommer af ældre tysk Gartner, af Garten 'have'.

Før 1850 var gartnere oftest herregårdsgartnere eller slotsgartnere, dvs. fastansatte personer, men der fandtes også selvstændige erhvervsgartnere. Gartnere er som regel specialiserede efter arbejdsområde, fx anlægsgartner, væksthusgartner, planteskolegartner, kirkegårdsgartner eller stadsgartner, eller efter dyrkningsfelt, fx rosen-, orkidé-, tomat- eller potteplantegartner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig