Gammelromersk sang, den enstemmige koral, der blev anvendt i liturgien i den tidlige kristendom i Rom. Man har længe anset den gregorianske sang for at være romerkirkens musikalske grundlag, men flere forskere har i 1900-t. påvist, at den gammelromerske sang må betragtes som en slags førgregoriansk tradition og dermed den ældste bevarede vesteuropæiske liturgiske musik og formentlig den umiddelbare forløber for det franko-romanske eller gregorianske repertoire i slutningen af 700-t. Melodistoffet er overleveret i fem håndskrifter fra 1000-1200-t. Se også gallikansk sang og Frankrig (musik).