gambit

Gambit, skakudtryk, der betegner en bestemt form for åbningsspil, hvor den ene spiller ofrer materiale for at opnå angreb eller initiativ. Ofte tilbydes modstanderen en bonde, men i enkelte tilfælde kan det være flere bønder eller endog en let officer (løber eller springer). En gambit kan enten modtages (modstanderen slår den brik, man ofrer) eller afslås. Se også skak.

Faktaboks

etymologi:
Ordet gambit kommer vist af spansk gambito, af italiensk gambetto, diminutiv af gamba 'ben', måske opr. et udtryk fra boksesporten, hvor man kunne "spænde ben" for modstanderen.

Gambitspil anses for at være romantikeres yndlingsåbning, og især kongegambitten har stået i høj kurs som en åbning for spillere, der hellere vil spille morsom skak end nødvendigvis vinde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig