Gam, i nordisk folketradition siden middelalderen undertiden betegnelsen for en fabelagtig stor ørn eller ravn, undertiden for en grib (sv. gam) eller for en grif (sv. grip). I visen om Germand Gladensvend kaldes trolden i ørneham for "den lede gam" eller "den vilde ravn".