Galvanokaustik er en teknik til fremstilling af trykplader ved at benytte galvanisk, dvs. elektrisk, gravering i stedet for den sædvanlige ætsning med syre. Teknikken vandt indpas omkring 1840 som et alternativ til galvanotypi.

Faktaboks

Etymologi

Ordet galvanokaustik er dannet af italiensk galvano- 'elektrisk' og græsk kaustik 'læren om brændlinjer'.

Også kendt som

elektrogravering, elektrografi

Fremgangsmåde

Der dannes en dækgrund på en blankpoleret kobberplade bestående af pulveriseret harpiks og asfalt. Pladens bagside dækkes med voks og tilsluttes et batteri. Motivet tegnes eller indfotograferes i dækgrunden, hvor kun motivets linjer blotter kobbergrunden. Pladen anbringes i et galvanisk udfældningsapparat, så pladen udgør den positive pol. Lige overfor anbringes en lidt større kobberplade, der udgør den negative pol. Når der så sættes strøm til, vil strømmen bevirke, at den raderede plade ætses de steder, hvor motivet er tegnet og har frilagt kobbergrunden.

Den galvaniske ætsnings fortrin frem for ætsning med syre er, at ætsningen kun går i dybden på kobberet og ikke kan underætse motivets linjer ved langvarig ætsning. Den videre færdiggørelse af pladen til trykning er nogenlunde identisk med sædvanlig raderingsarbejde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig