gallisk

Gallisk, keltisk oldtidssprog; traditionelt knyttet til oldtidens Gallien (Norditalien, Frankrig og Belgien), sprogligt set er der dog god grund til også at regne det keltiske navnemateriale fra Noricum (Østrig) og Pannonien (Ungarn) for gallisk.

Sproget uddøde i løbet af de første århundreder e.Kr. efter at være blevet fortrængt af latin som følge af den romerske besættelse af Gallien. Det kendes fra person- og stednavne i romerske kilder (fx Cæsars Gallerkrigen) samt fra indskrifter på bl.a. keramik, sten og mønter.

En lang række moderne stednavne i det tidligere galliske sprogområde nedstammer fra gallisk, fx de franske Berry og Bourges af gallisk bituriges ('verdenskongerne' (stammenavn)).

Ved det sproglige skift fra gallisk til latin gled mange galliske ord ind i den lokale variant af latin, som senere udviklede sig til fransk, fx mouton ('får') af gallisk *molto-; walisisk mollt ('vædder') og pièce ('stykke, del') af gallisk *kwezdia; walisisk peth ('ting').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig