Gallisk er et keltisk oldtidssprog. Det er traditionelt blevet knyttet til oldtidens Gallien (Norditalien, Frankrig og Belgien). Sprogligt set er der dog god grund til også at regne det keltiske navnemateriale fra Noricum (Østrig) og Pannonien (Ungarn) for gallisk.

Sproget uddøde i løbet af de første århundreder e.v.t. efter at være blevet fortrængt af latin som følge af den romerske besættelse af Gallien. Det kendes fra person- og stednavne i romerske kilder (fx Cæsars Gallerkrigen) samt fra indskrifter på bl.a. keramik, sten og mønter.

En lang række moderne stednavne i det tidligere galliske sprogområde nedstammer fra gallisk, fx de franske Berry og Bourges af gallisk bituriges ('verdenskongerne' (stammenavn)).

Ved det sproglige skift fra gallisk til latin gled mange galliske ord ind i den lokale variant af latin, som senere udviklede sig til fransk, fx mouton ('får') af gallisk *molto-; walisisk mollt ('vædder') og pièce ('stykke, del') af gallisk *kwezdia; walisisk peth ('ting').

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig