gallerkrigen

Gallerkrigen, betegnelse for såvel Gajus Julius Cæsars erobring af Gallien 58-51 f.Kr. som for hans beretning Commentarii de bello Gallico om området og dets undertvingelse.

Motivet til erobringen af hele det nuværende Frankrig var i høj grad knyttet til Cæsars ønske om at skabe et rigt bagland som magtbase i kampen for den endelige magt i Rom. I en kombination af undertvingelse og voldsomme plyndringer nedkæmpede Cæsar den ene galliske stamme efter den anden og foretog undervejs togter til både Britannia og Germanien.

Med Slaget ved Alesia og tilfangetagelsen af den sidste store galliske leder Vercingetorix i 52 f.Kr. opnåede Cæsar, hvad han selv kaldte en "fredeliggørelse" af Gallien. Cæsars rapporter til det romerske Senat om erobringen blev senere samlet til værket Gallerkrigen. Den er ikke kun en detaljeret gennemgang af selve nedkæmpelsen, men indeholder også væsentlige etnografiske afsnit om både gallere og germanere.

Med erobringen åbnede Cæsar Romerriget mod nord helt op til Rhinen og lagde på længere sigt grunden til en af de væsentligste kulturgrænser i Mellemeuropa. Gallerkrigen er oversat til dansk af Bo Grønbech (1967).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig