Galle, abnorm vækstdannelse hos en plante fremkaldt ved en anden organismes påvirkning. Gallen består af værtsplantens væv, hvor cellerne er forstørrede og øget i antal. Væksten reguleres af galledanneren, der får føde og husly i gallen. Galler kan fremkaldes af bl.a. virus, bakterier, svampe, rundorme, galmider og insekter. Blandt insekter kan arter af fx bladlus, bladlopper, skjoldlus, bladhvepse, galhvepse, galmyg og sommerfugle fremkalde galler. På verdensbasis er der antagelig ca. 15.000 galledannende arter, i Danmark formodentlig over 1000.

Oftest fremkalder en galledannende art galler af karakteristisk udseende, der i de fleste tilfælde let kan skelnes fra selv nærtstående arters galler. Forskellige generationer af samme art kan dog fremkalde forskellige galletyper på en værtsplante (se galhvepse). Galledannere er meget værtsspecifikke, dvs. de er knyttet til bestemte værtsplantearter. Langt de fleste galledannende organismer angriber blomsterplanter, men galler kan også forekomme på alger, svampe, laver, mosser, bregner og nåletræer. Insektfremkaldte galler er hyppigere på tokimbladede urter end på enkimbladede (græsser, halvgræsser). I Europa findes de fleste galler på repræsentanter for bøgefamilien (Fagaceae), især eg, rosenfamilien (Rosaceae), pilefamilien (Salicaceae) og kurvblomstfamilien (Compositae).

Galler opstår ved et kompliceret samspil mellem galledanneren og værtsplantens væv. Hos fx bladhvepse og visse arter af biller indsprøjter hunnerne et gallefremkaldende sekret sammen med ægget. Æg og det indsprøjtede kirtelsekret initierer galledannelsen. Hos fx galmyg er det stoffer i larvens spyt, der stimulerer celledelingen i værtsplantens væv og sætter gang i gallevækst og vævsdifferentiering.

Galler kan inddeles i to hovedtyper: organgaller, der forårsager omdannelse af et helt planteorgan, fx et blad eller et skud, og vævsgaller, hvorved abnorm udvikling af plantevæv resulterer i nydannelser på en plantedel, fx galæbler på bladpladen. Galler kan også inddeles efter de plantedele, der angribes: rodgaller, kvist- og stængelgaller, knopgaller samt bladgaller. Blade angribes særlig hyppigt af galledannere, og der findes mange typer af bladgaller med karakteristisk udvikling og form, fx pukkelgaller, blæregaller, filtgaller, randrulninger, punggaller og galæbler. Sidstnævnte kan være meget kompliceret bygget, bestående af flere forskellige slags væv. Galler er tillige ofte levested for andre organismer end selve galledanneren, fx inkviliner (husfæller, rumsnyltere), der primært lever af gallevævet, samt snyltehvepse. Galler kan derfor huse komplicerede biologiske samfund og fødenet. Visse galler på kulturplanter kan have økonomisk betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig