galagoer

Artikelstart

Galagoer, Galago, nataktive halvaber, der sammen med lorier og pottoer udgør lorifamilien (Lorisidae). Der kendes seks arter, som findes i Afrika syd for Sahara med hovedudbredelse i skovområder omkring ækvator.

Galagoer har rundt hoved, store øjne og ører og en hale af samme længde som kroppen. De varierer i størrelse fra 10 cm i kropslængde og en vægt på 50 g (dværggalago, G. demidovii) til 30 cm og 2 kg (kæmpegalago, G. crassicaudatus). Bagbenene er længere end forbenene, en tilpasning til galagoernes springvise bevægemåde. Fingre og tæer har flade negle, undtagen 2. tå, der har en pudseklo. Pelsen er tæt og uldet, brun til brungrå. Galagoerne har veludviklet lugte- og høresans.

De fleste galagoer lever i skove; kun senegal-galagoen (G. senegalensis) holder til i åbent land med spredte træer og buske. Galagoer færdes i trækronerne og springer fra gren til gren med usvigelig sikkerhed. Særlige hudlapper på spidsen af fingre og tæer giver et fast greb. Galagoer lever af frugter, insekter og saft fra træerne. Forholdet mellem de tre fødetyper er forskelligt fra art til art. Allens galago (G. alleni) er fortrinsvis frugtæder, mens klogalagoen (G. elegantulus) er en specialiseret saftæder. Klogalagoen har meget spidse negle og færdes på træstammer og grene, hvor ingen af de andre arter kan komme. Natten igennem undersøger den træernes bark for sår, hvor der pibler saft ud. Den laver kun sjældent selv huller i barken, men er afhængig af huller lavet af træborende insekter.

Galagoer er nataktive og tilbringer dagen i sovereder i hule træer eller grenkløfter. Om natten fouragerer de voksne hver for sig. Om dagen finder man dem ofte i små familiegrupper på 4-6 individer i samme soverede, enten han og hun med unger eller flere hunner sammen. Kønsmodne hanner er territoriale og jager andre hanner bort. Kommunikation foregår vha. en lang række lyde og duftstoffer. De vasker ofte hænder og fødder i urin for at afsætte dufte på grenene. Det signalerer deres tilstedeværelse til andre galagoer og fortæller sandsynligvis også noget om deres seksuelle tilstand.

Hunnerne får 1-3 unger efter en drægtighed på omkring fire måneder. De små lades tilbage i ynglereden, når hunnen går på jagt; når ungerne er en måned gamle, kan de følge hende.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig