Galago
Som andre galagoer er senegal-galagoen (Galago senegalensis) nataktiv og færdes behændigt i træerne. De lange bagben betyder, at den kan bevæge sig fra træ til træ i kraftfulde spring.
Galago
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Galagoer er en familie af nataktive halvaber, som findes i Afrika syd for Sahara med hovedudbredelse i skovområderne omkring ækvator. Der kendes seks nulevende slægter med i alt ca. 59 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Galagidae

Udseende

De har et rundt hoved, store øjne og ører og en hale af samme længde som kroppen. I størrelse varierer de fra dværggalagoen (Galagoides demidoff) med en kropslængde på 10 cm og en vægt på 50 g til kæmpegalagoen (Otolemur crassicaudatus), som kan opnå en kropslængde på 30 cm og en vægt på 2 kg . Bagbenene er længere end forbenene, en tilpasning til galagoernes springvise bevægemåde. Fingre og tæer har flade negle, undtagen 2. tå, der har en pudseklo. Pelsen er tæt og uldet, brun til brungrå. Galagoerne har en veludviklet lugte- og høresans.

Levested og levevis

De fleste galagoer lever i skove; kun senegal-galagoen (Galago senegalensis) holder til i åbent land med spredte træer og buske. Galagoer færdes i trækronerne og springer fra gren til gren med usvigelig sikkerhed. Særlige hudlapper på spidsen af fingre og tæer giver et fast greb. De lever af frugter, insekter og saft fra træerne. Forholdet mellem de tre fødetyper er forskelligt fra art til art. Allens galago (Galago alleni) er fortrinsvis frugtæder, mens klogalagoen (Euoticus elegantulus) er en specialiseret saftæder. Klogalagoen har meget spidse negle og færdes på træstammer og grene, hvor ingen af de andre arter kan komme. Natten igennem undersøger den træernes bark for sår, hvor der pibler saft ud. Den laver kun sjældent selv huller i barken, men er afhængig af huller lavet af træborende insekter.

Galagoer er nataktive og tilbringer dagen i sovereder i hule træer eller grenkløfter. Om natten fouragerer de voksne hver for sig. Om dagen finder man dem ofte i små familiegrupper på 4-6 individer i samme soverede, enten han og hun med unger eller flere hunner sammen. Kønsmodne hanner er territoriale og jager andre hanner bort. Kommunikation foregår vha. en lang række lyde og duftstoffer. De vasker ofte hænder og fødder i urin for at afsætte dufte på grenene. Det signalerer deres tilstedeværelse til andre galagoer og fortæller sandsynligvis også noget om deres seksuelle tilstand.

Hunnerne får 1-3 unger efter en drægtighed på omkring fire måneder. De små lades tilbage i ynglereden, når hunnen går på jagt; når ungerne er en måned gamle, kan de følge hende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig