Gagausisk, sprog, der tilhører den sydvestlige gren af de tyrkiske sprog; gagausisk, der tales af mindre grupper i Moldova nord for Sortehavet, i Ukraine samt i Rumænien og Bulgarien, har med baggrund i tæt kontakt til bulgarsk- og ukrainsktalende nabofolk i et vist omfang slaviske træk i syntaks og ordforråd.