Gabelle, fransk skat, der blev pålagt salt. Gabelle blev indført i 1315 af Ludvig 10., oprindelig som et reguleringssystem af salttilførslen, men efter 1331 også som en regulær skat. Skatten eksisterede helt frem til 1790 og var pga. ulighed i påligningen et fremtrædende klagepunkt i forbindelse med Den Franske Revolution.