gørtler

Gørtler, håndværker, der fremstiller brugsgenstande i messing, bronze, kobber og andre metaller. Gørtleren forfærdigede oprindelig beslag og bæltespænder, men udfører nu bl.a. dørgreb, lysestager, knapper og butiksinventar. Gørtlere i industrien, armaturgørtlere, fremstiller bl.a. dele til tekniske apparater og installationer. Før ca. 1700 var betegnelsen rotgieter ('rødgyder') efter støbeteknikken.

Faktaboks

etymologi:
Ordet gørtler kommer af tysk Gürtler, afledt af Gürtel 'bælte.

Gørtleren arbejdede dengang med smelteovn, hvor metallet blev smeltet i digler; de støbte i sandforme af lerholdigt sand formet ved aftryk efter modeller i træ eller metal. I København dannedes et rotgieterlav i 1629, og det blev i 1741 gørtlerlav. I provinsbyerne fik gørtlerne aldrig noget lav.

I dag udskærer gørtleren dele af metalplader, bearbejder dem vha. drejebænk, bore- og fræsemaskine mv. og samler dem fx ved svejsning eller lodning. De hidtidige lærlingeuddannelser til gørtler og armaturgørtler afløstes ved reformen af de faglige uddannelser i 1991 af to specialer under erhvervsuddannelsen metalsmed. Uddannelsen, der tager 4 år, kan tages på Københavns Tekniske Skole. Der er i dag ikke mange gørtlere tilbage, da deres arbejdsopgaver overtages af andre faggrupper, bl.a. værktøjsmagere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig