Gørsum, i ældre dansk ret tillægsbod til mandebod, dvs. bod for manddrab. Ordet gørsums anvendelse i denne sammenhæng indicerer, at tillægsboden bestod i penge og ædle metaller i modsætning til mandeboden, der pga. knaphed på penge ofte blev erlagt i fx kvæg og vadmel. Mens mandebodens størrelse var fastsat i loven, afhang tillægsbodens størrelse af udfaldet af forhandlingerne mellem den dræbtes slægt og drabsmanden eller hans slægt. Se også bøde.