Gæslingeblomst, Erophila, planteslægt tilhørende korsblomstfamilien. I Danmark forekommer kun én art, vårgæslingeblomst (Erophila verna), en spæd, enårig plante. Bladene er lancetformede og danner en roset. De få, oprette, 5-10 cm høje blomsterstængler bærer små blomster med hvide, kløvede kronblade. Det er en tidlig forårsplante på tør, åben bund, fx i klitter og på sandmarker; almindelig over hele landet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.