gældssanering

Artikelstart

Gældssanering er bortfald eller nedsættelse af en skyldners ikke pantesikrede gæld. Gældssanering kan gives, når en gæld er håbløs ud fra en bedømmelse af dens størrelse samt af skyldnerens alder og erhvervsmuligheder, og når skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for det. Gældssanering meddeles på skyldnerens begæring af skifteretten, efter at de indkaldte kreditorer på et møde i skifteretten har haft lejlighed til at udtale sig om skyldnerens gældssaneringsforslag. Reglerne om gældssanering i Konkursloven er en nyskabelse i dansk ret fra 1984.

Domstolsstyrelsen uddyber processen omkring ansøgning om gældssanering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig