Gældskrise, krise, som opstår, når et land ikke kan svare renter og afdrag på optagne lån. Den seneste internationale gældskrise brød ud, da Mexico sammen med sydamerikanske lande og lande i Afrika og Asien i august 1982 erklærede, at de ikke kunne betale de internationale banker, som især siden 1973 havde lånt dem store beløb. Bankerne skar derefter deres udlån kraftigt ned, og der blev søgt forskellige løsninger på problemet under hensyntagen til, at et sammenbrud i det internationale finansielle system skulle undgås.

Den internationale gældsstrategi er blevet forvaltet af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF. Princippet var, at debitorerne skulle leve op til deres forpligtelser, men med udsættelser forhandlet land for land. Først senere kom egentlige nedskrivninger af gælden på tale, oftest i forbindelse med krav til en omlægning af landenes økonomiske politik, såkaldt strukturtilpasning. I løbet af de første år af 1990'erne kom de svært forgældede mellemindkomstlande, fx Brasilien og Polen, ud af krisen, dog ikke uden store økonomiske og sociale omkostninger. De svært forgældede lavindkomstlande, primært i Afrika, opnåede gældslettelser fra deres offentlige kreditorer blandt industrilandene; Verdensbanken og IMF kan dog ikke afskrive givne lån. I praksis er en del af den samtidig ydede udviklingsbistand blevet anvendt til gældsbetaling.

Da det efterhånden blev klart, at gældsomlægning og -lettelse ikke virkede for mange stærkt forgældede lande, udviklede Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i 1996 et program for stærkt forgældede fattige lande (HIPC, Heavily Indebted Poor Countries). Målet var at reducere gældsbyrden til et niveau, som landene kunne håndtere, ud fra hensyn til vækst og valutatilgang, og for første gang skulle de multilaterale organisationers fordringer være med i en omlægning. I 1999 blev der vedtaget et udvidet program, hvor landene blev forpligtet til at udarbejde en strategi for fattigdomsbekæmpelse. 42 lande forventes at få del i programmet. Presset fra folkelige bevægelser for gældslettelse er samtidig vokset.

Det finansielle opgør efter 1. Verdenskrig og verdenskrisen i 1930'erne er andre eksempler på internationale gældskriser.

Se også Finanskrisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig