Fytopalæontologi, palæobotanik, læren om fortidens planteliv. Fytopalæontologi er et mangesidigt forskningsfelt med en geologisk såvel som en biologisk indgangsvinkel. Ved hjælp af fossile planterester undersøges en række overordnede evolutionsbiologiske spørgsmål. Andre væsentlige forskningsopgaver omfatter undersøgelser af udviklingsmønstre og slægtskabsforhold for nulevende og uddøde plantegrupper, klima- og miljøforandringer gennem den geologiske historie og forandringer i landmassernes beliggenhed.

Af speciel interesse i forbindelse med fx råstofeftersøgning er relative dateringer af sedimentære bjergarter vha. fossile planterester.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig