fytokrom

Fytokrom, protein, hvormed planter registrerer lysets sammensætning. Fytokrom findes i alle dele af planten i to former; en form (Pr) findes i mørke og omdannes af rødt lys til den anden form (Pfr). Pfr-formen omdannes af langbølget rødt lys til Pr.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fytokrom kommer af græsk phyton 'plante' og -krom.

Fytokrom er af stor betydning i forbindelse med frøspiring, knopudspring, blomstring og strækningsvækst. Mange frø kan ikke spire, før lyspåvirkning har omdannet Pr til Pfr. Vha. fytokrom kan planter også registrere, om de står i skygge af andre planter, hvor lyset har et forholdsvis stort indhold af langbølget rødt lys.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig