Fysisk pendul, legeme, der kan dreje sig om en vandret akse, der ikke går gennem dets massemidtpunkt. Et fysisk pendul er i ligevægt, når det hænger stille med massemidtpunktet lodret under aksen. Drejes pendulet lidt ud fra ligevægtsstillingen, vil det udføre harmoniske svingninger omkring denne. Svingningstiden i sådanne svingninger er ved små udsving uafhængig af udsvingets størrelse. Denne egenskab er fx basis for konstant gang af pendulure.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.